europahøjskolen

Slægtsforskning: Hvor stammer vi fra?

Europahøjskolen i samarbejde med Gitte Bergendorff Høstbo.
11. - 17. april

Slægtsforskning Kom og vær med til en hel uge om slægtsforskning. Det foregår på Europahøjskolen på Kalø og i samarbejde med landsformanden for Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF), Gitte Bergendorff Høstbo.
Kurset er opbygget så både nybegyndere og øvede vil få stor glæde af at deltage.

Formålet med ugen er at finde oplysninger om vore forfædre i forskellige kildegrupper og få ideer til at få historien om vore aner opbygget via steder og redskaber, der ellers ikke ummiddelbart ville falde os ind.
Vi skal derfor have rig information om, hvad vi kan finde om vore aner i bla. arkivernes arkivalier. Kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og fæsteprotokoller vil vi også høre om i løbet af ugekurset.
Vi vil også få information om, hvor vi kan finde vore forfædre døde og om, hvordan vi får glæde af
lokalhistorien i vores forskning?

På kurset vil vi også høre om, hvordan vi får lavet en livshistorie, samt hvordan vi kan holde styr på alle informationerne om vore aner i et
EDB-program.

Vi vil lære, hvordan vi søger vores aner via internettet.

I ugens forløb er der afsat en dag på Viborg Landsarkiv. Her får vi lov til selv at få fingre i de gamle kirkebøger og arkivalier. Ugekurset byder også på spændende foredrag, der kan give os ideer til, hvordan levede vores forfædre?

Slægtsforskning 2De gode historier om vores aner vil blive fortalt af foredragsholdere, der kan fortællerlystens kunst. Der vil være rig lejlighed til at blive inspireret af, hvordan andre fortæller deres aners historie.

Vi skal høre om, hvordan forfædrene festede og om hvordan de klarede sig når de forsøgte lykken i den nye verden. 

Så kom og vær med til en dejlig uge På Europahøjskolen, hvor vi tager tilbage i tiden til da vores forfædre levede.


PROGRAM (foreløbigt)

Søndag, 11. april:

Fra kl. 15.30: Ankomst fra kl. 15.30
Kl. 19.30: "Borgen på Kalø" v/ tidl. borgmester Vilfred Friborg Hansen.

Mandag, 12. april
9.00-10.30: "Hvad kan kirkebøger og folketællinger fortælle os udover tal og navne?", v/
                   genealog Anton Blaabjerg
13.15-15.00: "Lægdsruller - hvad kan vi bruge dem til og
                   hvad fortæller de?" v/ Hans Toudal
15.30-17.00: "Danske fæstebønder og deres forhold" v/ bibliotekar Katrine Tobiasen

Tirsdag 13. april:
9.00-10.30: "Hvad kan de gamle billeder fortælle?" v/ Anne Margrethe Krogh-Thomsen, formand
                  Slægtshistorisk Forening Storkøbenhavn (SFS).
13.15-15.00: "Samarbejdet med dit livsportræt og din slægtshistorie" v/ Annelise Dal Heick 

Onsdag, 14. april:
9.00-10.30: "Hvordan får jeg orden på mine data i et EDB-program?" v/Anna Margrethe Krogh-Thomsen,
                  formand SFS
13.15-15.00: "Arven efter forfædrene" v/ historiker Jytte Skaaning
15.30-17.00: "Hvad kan gravstenene fortælle" v/ Leif Sepstrup

Torsdag, 15. april:

9.00:   Heldags-tur til landsarkivet i Viborg m. Anton Blaabjerg
19.30: "Danskerne i fest og glæde" v/ faglærer, danse- og musikforsker Per Sørensen

Fredag, 16. april
9.00-11.00: "Retsbetjentens arbejde, fra løsagtige kvinder til mordsager. Hvordan får vi lokalhistorien ind i 
                  slægtsforskningen?" v/ Helle Bundsen fra Landsarkivet på Fyn
13.20-15.00: "Sådan fandt jeg min svenske slægt" v/ Gitte B. Høstbo, landsformand SSF
15.30-17.15: "Præst, degn og i særdeleshed min oldefar" v/ præst Anne Kirstine Langkjær
19.00-20.30: "Så tog de til Nebraska" v/ tidl. museumsdirektør Benny Boysen

Lørdag, 17. april:
Evaluering og afrejse 


Slægtsforskning 4PRISER
 
Kursusprisen er kr 3.500 kr. for dobbeltværelse og 300 kr. ekstra for enkeltværelse.

Prisen for ophold omfatter undervisning, kost og logi samt sengetøj.

Prisen for hjemmeboende er kr. 3.100 kr. og omfatter undervisning og middagsmad. 



PRAKTISKE OPLYSNINGER:
Ankomst søndag den 11. april inden kl. 17.30
Afrejse lørdag den 17. april ca. kl. 10 efter morgensamling

Tilmeldingsfrist: den 22. marts.

Når du har tilmeldt dig, sender vi en bekræftelse.
Hvis du er nødt til at melde fra til kurset, tilbagebetaler vi det indbetalte beløb minus 500 kr. 

Endeligt program og deltagerliste udsendes inden kursusstart.

Har du spørgsmål til kurset, kan du kontakte en af skolens sekretærer på:
Tlf. 8637 1286 eller på mail adm@europahojskolen.dk